Naadens og langmodighedens time va næsten udrunden. Guds vredes bæger, som længe var bleven holdt tilbage, var næsten fuldt. Den vredens sky, som havde samlet sig gjennem frafaldets og oprørets tider, var nær ved at briste over et brødefuldt folk, og den, som alene kunde frelse dem fra deres truende sjæbne, havde man tilsidesat, forkastet og forhaanet og vilde snart korsfæste ham. Naar Kristus hang paa Golgathas kors, vilde den Tid være tilendebragt, da Gud særskilt kunde begunstige og velsigne Jsrael. En eneste sjæls fortabelse er en ulykke, i sammenligning med hvilken det er en ubetydelighed at vinde hele verden. Men da Kristus saa paa Jerusalem, saa han en hel stad, en hel nation, som var forkastet, og det var den stad og det folk, som Gud engang havde udvalgt som sit ejendomsfolk.