I Dover gik vi ombord på en lille damper som tog os over den engelske Kanal. Vejret var fint, og kanalen var usædvanlig rolig; Men bølgerne som ikke ville have nogen virkning på Cephalonia, rykkede lidt denne lille damper, og skabte en anseelig søsyge. Vor gruppe led kun lidt. I Calais skulle vi tage et nattog til Basel. Bror Kellogg og William mente det var bedst at få en sengeplads til mig i sovevognen; men vi rejste på andenklasses billetter, og den eneste sovevogn i dette tog var en førsteklasses vogn. For at ændre min billet til første klasse, og betale tillæg for en seng i sovevognen, vil koste elleve dollars. Dette kunne vi naturligvis ikke klare at betale. Heldigvis fik vi dog en afdeling i en vogn, som kørte til Basel, uden at skifte, og ved et dygtigt arrangement af vore tasker, bylder og tæpper, blev vor kupe omdannet til sovevogn, og sikrede os en vis grad af hvile. Europas jernbanebyggere havde ikke planlagt, som dem i Amerika, at forhindrede de rejsendes komfort; og hvis du kan få et stort rum, kan du gøre det ganske komfortabelt til natten i disse vogne, som først virkede for fremmed og ubehageligt. Vi kunne have sovet ganske godt, hvis det ikke var for tjenestegørende konduktører, som ville rive døren op ved de mange stationer, og snakke om informationer som vi ikke forstod.