Jesus levede ikke i rigdom og lediggang. Hans forældre var fattige og måtte tjene deres brød ved dagligt arbejde. Jesus måtte leve i fattigdom og øve sig i selvfornægtelse; men denne erfaring blev til gavn for ham i hans ungdom. Ved at vænne sig til flid og ensomhed undgik han fristelser og holdt sig borte fra dårligt selskab, som havde en fordærveligt indflydelse. Således udviklede han en retfærdig og ædel karakter, selv om han levede iblandt ugudelige mennesker. Hverken fordel eller fornøjelse, berømmelse eller dadel kunne få ham til at begå noget, som var fejl. han blev viis til at vogte sig for det onde og stærk til at modstå fristelser.