Skønt de gentagne gange forkastede ham, blev han i sin nåde ved med at tale til dem. Gud havde vist dem mere ømhed og kærlighed end en fader, der forbarmer sig over sin søn. Han sendte tidligt og silde manende ord til dem ved sine sendebud, fordi han ynkedes over sit folk og sin bolig. (2Krøn. 36,15) Da advarsler, overtalelser og irettesættelser ikke hjalp, sendte han dem Himmelens bedste gave. I tre år bankede Guds Søn på porten til denne truede by. Han kom til sin vingård, for at se efter frugt. Israel havde været som et vintræ der var plantet om fra Ægypten til denne gode jord. Han gravede om sit vintræ, beskar og plejede det. Han udfoldede de utrætteligste bestræbelser for at redde det vintræ, som han selv havde plantet. I tre år havde lysets og herlighedens Herre gået ind og ud blandt sit folk. Han drog omkring og gjorde vel og helbredte alle dem, der var syge, han trøstede de sørgende, han oprejste de døde, han talte om tilgivelse og fred til dem der omvendte sig. Han samlede de svage og bekymrede, de hjælpeløse og modløse omkring sig og opfordrede alle, uden hensyn til alder og karakter, til at tage imod tilbuddet om nåde og han sagde til dem: "Kom hid til mig, alle I, som er trætte og tyngede af byrder, og jeg vil give jer hvile." Matt 11,28.