Kampen mellem Kristus og Satan kapitel 13. 152.     Fra side 204 i den engelske udgave.tilbage

William Miller!

Han forsøgte at lægge alle forudfattede meninger til side, og uden at benytte fortolkninger sammenlignede han det ene skriftsted med det andet ved hjælp af henvisningerne under versene og en bibelordbog. Han fortsatte sine studier regelmæssigt og systematisk, idet han begyndte med Første Mosebog og læste den vers for vers. Han gik ikke hurtigere frem, end at betydningen af de forskellige skriftsteder lukkede sig op for ham på en sådan måde, at de befriede han for alle vanskeligheder. Når der var noget, han fandt dunkelt, havde han for skik at sammenligne det med alle andre tekster, som syntes at have nogen forbindelse med den sag, han havde under overvejelse. Hvert ord fik lov at have sin egen tilknytning til tekstens emne, og hvis hans opfattelse af det stemte overens med alle sideløbende skriftsteder, holdt det op med at være en vanskelighed! På denne måde fandt han, hver gang han traf på et vanskeligt og uforståeligt sted, en forklaring i en anden del af skriften. Da han studerede med oprigtig bøn om Guds vejledning, blev det, som før havde syntes dunkelt for hans forståelse, nu letfatteligt. Han erfarede sandheden i Salmistens ord: "Tydes dine ord, så bringer de lys, de giver enfoldige indsigt." Sl 119,130.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.