Paulus taler om sin egen erfaring, da han omtalte de vigtige sandheder der sker ved en omvendelse. Han sagde: Engang levede jeg uden lov Han følte ingen fordømmelse men da budet kom, da han i sit sind blev klar over, eller forstod Guds lov blev synden åbenbar og han døde. (Rom 7,9-10). Da han så sig selv som en synder, fordømt af loven, døde han. Bemærk at det var Paulus der døde, ikke loven. Han siger endvidere "Hvad skal vi da sige er loven synd? Nej, langtfra! Men jeg havde ikke lært synden at kende uden ved loven, thi jeg havde jo ikke vidst af begær, om ikke loven havde sagt Du må ikke begære." Rom 7,7. og jeg døde, og det viste sig, at budet, som var til liv, blev mig til død," Rom 7,10. Den lov der lovede liv til dem der holdt den, forkyndte nu døden over dem der overtrådte den. Altså er loven vel hellig, og budet helligt, retfærdigt og godt. Rom 7,12.