Lige indtil afslutningen af striden i Himlen fortsatte den store tyran med at retfærdiggøre sig. Da det blev meddelt, at han og alle hans tilhængere skulle fordrives fra lyksalighedens bolig, forkyndte oprørslederen overmodigt sin foragt for Skaberens lov. Han gentog sin påstand om, at englene ikke behøvede nogen kontrol, men skulle have lov til at gøre, hvad de ville, da deres egen vilje altid ville lede dem ad den rette vej. Han erklærede, at de guddommelige love uretmæssigt begrænsede englenes frihed, og at det var hans hensigt at få loven afskaffet, således at englene efter at være blevet befriet for dette åg kunne opnå en mere ophøjet og ærefuld position. Med fuld overlæg gav Satan og hans medløbere Kristus skylden for deres oprør, idet de erklærede, at de aldrig ville have gjort oprør, hvis han ikke havde rettet bebrejdelser imod dem. Fulde af trods og stædighed forsøgte de forgæves at omstyrte Guds styre, samtidig med at de gudsbespotteligt påstod, at de selv var uskyldige ofre for en undertrykkende magt. Så blev oprøreren og alle hans medsammensvorne endelig forvist fra Himmelen.