Det som Faderen og Sønnen i himmelens rådssamling anså for væsentligt for menneskers frelse, blev defineret fra evighed af ved (7) uendelige sandheder, som begrænsede mennesker ikke kan undgå at forstå. Der er gjort åbenbaringer for at de skal undervises i retfærdighed, så Gudsmennesket kan ære sit eget liv, og leve som hans medmennesker, ikke kun ved at besidde sandheden, men ved at viderebringe den. "Ethvert skrift, som er indblæst af Gud, er også gavnligt til at belære, til at irettesætte, til at genoprejse, til at optugte i retfærdighed, så at Guds-mennesket kan blive fuldt beredt, vel skikket til al god gerning. Jeg formaner dig indtrængende for Guds åsyn og for Kristus Jesus, som skal dømme levende og døde, og med tanke på hans tilsynekomst og hans rige: Prædik ordet, træd frem, hvad enten det er belejligt eller ubelejligt, overbevis, tugt, forman med al langmodighed og belæring. Thi der kommer en tid, da de ikke vil finde sig i den sunde lære, men for at leve efter deres egne lyster skaffe sig lærere i hobetal, efter hvad der kildrer deres øren."