„Da Pilatus så, at der ikke var noget at gøre, men at der tværtimod blev uro, tog han noget vand, og i skarernes påsyn vaskede han sine hænder og sagde: ‘Jeg er uskyldig i denne mands blod. Det bliver jeres sag.’“ Ængsteligt og skamfuldt så Pilatus på Frelseren. I dette mægtige hav af opadvendte ansigter var hans det eneste, som var fredfyldt. Det var, som om der skinnede et blødt lys omkring hans hoved. Pilatus sagde ved sig selv: Han er en Gud! Han vendte sig til mængden og erklærede: Jeg er uskyldig i hans blod. Tag I ham og korsfæst ham. Men mærk jer dette, I præster og rådsherrer, jeg erklærer ham for at være uskyldig! Gid han, som han hævder er hans Fader, må dømme jer og ikke mig for, hvad der sker i dag. Derefter sagde han til Jesus: Tilgiv mig denne gerning. Jeg kan ikke frelse dig. Og da han endnu engang havde ladet Jesus piske, overgav han ham til at blive korsfæstet.