Og fordi de ikke fulgte deres fortsæt, forhærdede deres hjerter til at gå endnu længere. Kongen befalede at drengebørn skulle dræbes lige så snart som de blev født. Satan var bevægelsesmand i disse sager. Han vidste at en udfrier blev oprejst iblandt hebræerne, der befrier dem fra undertrykkelse. Han tænkte at hvis han kunne bevæge kongen til at udslette drengebørn, ville Guds hensigt blive forpurret. Kvinden frygtede Gud, og gjorde ikke som ægypterkongen havde befalet dem, men lod drengebarnet leve. Kvinden turde ikke dræbe hebræerbørnene; og fordi de ikke adlød kongens befaling, var Herren med dem. Da ægypterkongen blev informeret om at hans befaling ikke blev adlydt, blev han meget vred. Han gjorde sin befaling mere indtrængende og omfattende. Han pålagde alle sine folk at holde nøje øje og sige: "Hver søn der fødes skal I kaste i floden, og hver datter skal I lade leve."