Jesus lærte ved søen udenfor byens grænse, og mange forsamledes for at høre hans ord. Den spedalske, som i sin ensomhed havde hørt om nogle af Jesu mægtige gerninger, kom for at se ham og drog så nær, som han turde. Siden han forlod hjemmet, havde sygdommen tiltaget forfærdelig. Det var et væmmeligt syn at se på hans elendige legeme. Han stod langt borte og hørte nogle af Jesus ord og så, hvorledes han lagde hænderne på de syge for at helbrede dem. Han betragtede med forundring de halte, blinde, lamme og mange andre, som blev helbredte, og priste Gud for sin frelse, så snart Jesus talte et ord. Han betragtede sit eget elendige legeme og undres om den Store Læge ikke også kunne helbrede ham. Jo mere ham hørte og så og overvejede sagen, desto mere blev han overbevist om, at denne virkelig var den lovede frelser, som skulle komme til verden, og for hvem alle ting var mulige. Ingen kunne udføre sådanne mirakler uden den, som Gud havde udsendt og den spedalske længtes efter at komme til ham og blive helbredt.