Imidlertid havde Mesteren med sine disciple fundet den ensomhed, som han søgte den foregående dag. Jesus følte, at det var nødvendigt at give sine disciple nogen særskilt undervisning. Men mængden fulgte dem så nøje, at det var overordentlig vanskeligt at få lejlighed til at være i enerum. Han kunne hele natten samtale med sin himmelske Fader i det han stred i bønnen for menneskenes vildfarende børn. Frelseren var i sandhed en sorgens mand og fuld af piner, idet han blev nedtrykt af menneskernes vantro og bar verdens synd. |