Hele himlen ventede på at byde Frelseren velkommen til de himmelske sale. Idet de stig opad, drog Jesus foran, og den skare af fanger, som han havde oprejst fra de døde, da han opstod af graven, fulgte efter ham. Den himmelske hær ledsagede dem opad med frydesang og sejrs råb. Ved Guds stads porte stod en utallig engleskare, som ventede på hans komme. Da de nærmede sig stadens porte, råbte de engle, som ledsagede himlens majestæt, med jubeltoner til den skare, som stod ved portene: "Løft eders hoveder, I porte, løft jer, I ældgamle døre, at ærens konge kan drage ind!" |