De præster og rådsherrer som var vidne til den krafts forunderlige manifestation der var med i Stefanus gerning, blev fyldt med bitter had. I stedet for at give efter for de bevisbyrder som han kom med, besluttede de at fortie hans stemme ved at dræbe ham. Ved flere lejligheder hade de bestukket de romerske myndigheder til at forbigå det ubemærket, hvor jøderne havde taget loven i deres egen hænder, og prøve at fordømme og henrette fangerne efter deres nationale skik. Stefanus’ fjender betvivlede ikke at de kunne gøre noget sådant uden at bringe sig selv i fare. De besluttede at kritisere følgerne af det, og de anholdt derfor Stefanus og bragte ham for Sandhedrin-rådet for rettergang.