En sand Kristens glæde og trøst må og vil blive i Himlen. De ventende sjæle, som har smagt den tilkommende verdens glæder og nydt Himmelsk Fryd, vil ikke være tilfreds med, hvad denne verden har at byde på. Disse vil finde nok at bestille i sine ledige stunder. Deres Sjæl vil hige efter Gud. Hvir deres Skat er, der vil deres Hherte vlre; de har samfund medGud, som de elsker og tjener. Deres fornøjelse vil bestå i at tænke på Skatten hisset - den hellige Stad, den nye Jord, deres evige Hjem. Og når de i sine tanker dvæler ved de ting, som er ophøjede, rene og hellige, vil Himlen syntes at være dem nærmere, de vil erfare den Helligånds Kraft i sit Hjerte, og dette vil vænne dem mere og mere af fra Verden, så deres trøst og højeste glæde består i at betragte de Himmelske ting. Tilrækningskraften til gud og Himlen vil blive så stor, at intet vil kunne drage deres tanker bort fra det store mål: at sikre sig sin Skøæs Freæse og øre og forherlige Gud.