Endelig kom vi op til det sidste trin og stod foran døren. Her bød min fører mig at efterlade alle de ting, jeg havde medbragt. Jeg lagde dem med glæde fra mig, hvorpå han åbnede døren og bad mig gå ind. Et øjeblik efter stod jeg foran Jesus. Man kunne ikke tage fejl af dette smukke åsyn. Et så strålende udtryk af godhed og majestæt kunne ikke tilhøre nogen anden. Da hans blik hvilede på mig, vidste jeg straks, at han kendte til hver eneste omstændighed i mit liv og til alle de tanker og følelser, der rørte sig i mit Indre.