Mange, som bekender Kristi navn og udgiver sig for at forvente hans nær forestående komme, ved ikke, hvad det er at lide for Kristi skyld. Deres hjerter er ikke blødgjorte ved nåden, og de er ikke afdøde fra deres eget Jeg, således som det ofte viser sig på forskellige måder. På samme tid taler de om, at de har prøvelser. Men hovedårsagen til deres prøvelser er et ubøjet hjerte, som gør jeg'et så følsomt, at der ofte kommer det noget på tværs. Hvis sådanne kunne forstå, hvad det vil sige at være en ydmyg Kristi efterfølger, en sand kristen, ville de begynde at arbejde med fuldt alvor. De ville først lade jeg'et dø, dernæst ville de være standhaftige i bøn og undertrykke enhver lidenskab i hjertet. Opgiv jeres selvtillid og selvgodhed, brødre, og følg det ydmyge mønster! Tænk altid på, at Jesus er jeres eksempel, og at I må træde i hans fodspor! Betragt vor tros begynder og fuldender, Jesus, som af hensyn til den glæde, der lå foran ham, udholdt korset uden at agte skændselen. Han udholdt synderes modsigelse imod ham. For vore synders skyld var han engang det sagtmodige, slagtede lam, såret, knust, slagen og gjort elendig.