I 1Kor. 12,28. oplyses vi om, at Gud har anbragt eller sat visse åndelige gaver i menigheden; og dersom bibelen ikke indeholder noget bevis for, at han har ophævet eller fjernet disse gaver, må man gå ud fra, at det var meningen, de skulle forblive der. Hvor er da beviset for, at de er ophævet? Det siges måske i hint mystiske kapitel, hvor den jødiske sabbat ophæves og den "kristne" sabbat indføres. Er det ikke et kapitel i lovløshedens hemmeligheds og syndens menneskes bog? Imidlertid vil nogen måske gøre gældende, at det bibelske bevis for disse gavers ophør findes i følgende skriftsted: "Kærligheden bortfalder aldrig; men enten det er profetiske gaver, de skal forgå, eller tungetale, den skal ophøre, eller kundskab, den skal forgå; thi vi kender stykkevis og profeterer stykkevis; men når det fuldkomne kommer, da skal det stykkevise forgå. Da jeg var barn, talte jeg som et barn, tænkte jeg som et barn, dømte jeg som et barn; efter at jeg er blevet mand, har jeg aflagt det barnagtige. Nu ser vi jo i et spejl, i en gåde, men da skal vi se ansigt til ansigt; nu kender jeg stykkevis, men da skal jeg erkende, ligesom jeg jo blev erkendt. Så bliver da tro, håb, kærlighed, disse tre." 1Kor. 13,8-13.