Rådet trådte sammen, og der blev sendt bud efter fangerne. Man åbnede fængselets døre, men de, som man søgte efter, var der ikke. De udsendte mænd vendte tilbage til præsterne og de ældste og sagde: "Fængselet fandt vi tillukket helt forsvarligt, og vogterne stående ved dørene; men da vi lukkede op, fandt vi ingen derinde." "Men der kom en og meldte dem: Se, de mænd, som I satte i fængselet, står i helligdommen og lærer folket. Da gik høvedsmanden hen med tjenerne og hentede dem, dog ikke med magt; thi de frygtede for folket, at de skulle blive stenet. Men da de havde hentet dem, stillede de dem for rådet; og ypperstepræsten spurgte dem og sagde: Vi bød jer alvorligt, at I ikke måtte lære i dette navn, og se, I har fyldt Jerusalem med jeres lære, og vil bringe dette menneskes blod over os!" |