De, der tog imod lyset, så ud til at være meget lykkelige. De skuede ufravendt op mod himlen og længtes efter Jesu åbenbarelse. Nogle græd og bad i stor nød. De syntes at have fæstet deres øjne ved sig selv, og de vovede ikke at se opad. Et lys fra himlen spredte mørket for dem, og deres øjne, som de i fortvivlelse havde fæstet ved sig selv, vendtes opad, medens taknemmelighed og hellig glæde kom til syne i ethvert træk. Jesus og hele engleskaren så med bifald på de trofaste ventende.