Jeg så, at Satan ved hjælp af sine redskaber virkede på mangfoldige måder. Han virkede gennem prædikanter, der har forkastet sandheden og er overladt til kraftige vildfarelser, så at de tror løgnen, for at de skulle dømmes. Medens de prædikede eller bad, kunne det ske, at nogen faldt hjælpeløs om, ikke ved Helligåndens kraft, men ved den kraft, Satan åndede på disse redskaber og gennem dem på folket. Medens nogle, der kaldte sig adventister, men havde forkastet den nærværende sandhed, prædikede, bad eller talte sammen, benyttede de sig af mesmerisme for at vinde tilhængere, og folket glædede sig over denne indflydelse, idet de mente, at det var Helligånden. Nogle, der anvendte den, var endog i den Grad hyldet i mørke og djævelens bedrag, at de troede, det var Guds kraft, som de havde fået, for at de skulle gøre brug af den. De havde gjort Gud til en, der ganske lignede dem selv, og havde agtet hans kraft som noget, der ingen betydning havde. |