Tilsidesætter fornuften og stoler på følelser
Mange, som bekender sig til at være helliggjorte, er ganske uvidende om nådens værk i hjertet. Når de prøves, viser de sig at ligne den selvretfærdige farisæer. De tåler ingen modsigelse. De sætter fornuft og forstand til side og stoler udelukkende på følelser, således at de grunder deres påstand om hellighed på indtryk, som de ved en eller anden lejlighed måtte have oplevet. Deres idelige påstand om at være hellige forfægter de på en egensindig og ukærlig måde; de taler meget, men bærer ingen dyrebar frugt, der kunne bevise, at deres tale er berettiget. Disse, som således giver sig ud for at være helliggjorte, bedrager ikke alene sig selv, men øver en indflydelse, der kan vildlede mange, som i oprigtighed søger at efterleve Guds vilje. Atter og atter kan man høre dem sige: "Gud leder mig! Gud underviser mig! Jeg lever uden synd! " Mange, der kommer i berøring med denne ånd, støder på noget mørkt og hemmelighedsfuldt, som de ikke forstår, noget, der på ingen måde ligner Kristus, det eneste sande mønster.