Kristi mellemkomst
Kristus siger, »Se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.« Han vandrede en gang som menneske på jorden, med hans guddommelighed iklædt menneskelighed, et lidende og fristet menneske, plaget af Satans bedrag. Han var fristet på alle måder som vi er, og han ved hvordan dem der er fristet skal plejes og passes. Nu er han ved Guds højre hånd, han er i himlen som vor forsvarer, for at gøre os mellemkomst. Vi må altid komme til trøst og håb når vi tænker på dette. Han tænker på dem som er genstand for denne verdens fristelser. Han tænker på os enkeltvis, og kender hvert eneste af vore behov. Når man fristes, så sig bare, han tager sig af mig, han går i forbøn for mig, han elsker mig, han døde for mig. Jeg vil uforbeholdent give mig selv til ham. Vi bedrøver Kristi hjerte når vi går og sørger over os selv som om vi var vores egen frelser. Nej; vi må overdrage opbevaringen af vore sjæle til Gud som til en trofast skaber. Han lever altid efter at gøre mellemkomst for de prøvede og fristede. Åben dit hjerte for retfærdighedens klare stråler, og lad ikke ét pust af tvivl, ét ord af utro, undslippe dine læber, så ikke du sår tvivlens frø. Der er rige velsignelser for os; lad os gribe dem ved tro. Jeg bønfalder jer om at have tapperhed i Herren. Guddommelig styrke er vores; og lad os tale om tapperhed og styrke og tro. Læs det tredje kapitel i Efeserne. Praktiser den undervisning der gives. Bær et levende vidnesbyrd for Gud under alle forhold.
Mrs. E. G. White