Indser vi enkeltvis vort rigtige ståsted, at vi som Guds ansatte tjenere ikke skal bortbytte vor stilling som forvalter? Vi har en personlig regnskabsaflæggelse for det himmelske univers, i at forvalte den tillid der er betroet os af Gud. Vore egne hjerter skal oprøres. Vore hænder skal have noget at give videre af, af den indtægt som Gud betror os. De ydmygeste af os kan være forvaltere for Gud, og bruge vore gaver til hans navns ære. Ham der udnytter sine talenter til det bedste af hans evner kan give sin gave til Gud som indviet gave der skal være som vellugtene røgelse for ham. Det er enhvers pligt at se efter om hans talenter er brugt til nytte, som en gave han giver tilbage og har gjort sit bedste for at udnytte dem.