Herren kommer snart, alligevel læser hans bekendende folk ikke desto mindre tidernes tegn, - om hungersnød, om tusinde der fejes bort af jordskælv og vandfloder, om brænd, om havets og landets ulykker, om plager, krig og blodsudgydelse, - kærlighed til selvet der dæmper de åndelige sanser for at Herrens dag snart vil komme over dem, som en tyv om natten, og han erklærer: ”De skal ingenlunde undslippe.” Herren skal både dømme hurtige og uvirksomme ved hans riges tilsynekomst. Vil disse stå i deres stolthed og selvforherligelse over for doms-tribunalet, når dommen skal sættes, og bøgerne åbnes, og enhver skal dømmes efter som hans gerninger har været?