De bygninger der sikres for denne tid burde være uden for byen, på landet, så at de syge hjælpes af udendørs liv. Med smukke blomster og marker, vil deres tanker adspredes fra sig selv, fra deres pine og smerter, og de vil ledes til at se naturens Gud i naturen, som har givet så overmådelige skønheder i den naturlige verden. Patienten kan ligge i træernes skygge, og dem som er stærkere kan, hvis de ønsker det, arbejde blandt blomsterne, først gøre lidt, og så øge deres møje efterhånden som de bliver stærkere. Når de arbejder i haven, samler blomster og frygt, lytter til fugle der priser Gud, vil patienterne bliver forunderlig velsignet. Guds engle vil drage nær til dem. De vil glemme deres sorger. Melankoli og depression vil forlade dem. Den friske luft og solskinne og motionsudøvelse, vil give dem liv og sundhed. Den trætte hjerne og nerverne vil få hjælp. God behandling og en sund diæt vil opbygge dem og styrke dem. De vil ikke have behov for sundhedsødelæggende mediciner eller giftige drikke.