I alle disse bestræbelser vil der kommer mange muligheder for at udvise ædel belevenhed. Det kristne menneske er altid høfligt. I sin omgang med andre medarbejdere, bliver han renere. Han lærer at overse de små forskellige punkter om spørgsmål der ikke har vital betydning. Et sådant menneske er, når han har ansvar for en af Herrens institutioner, villig til at fornægte selvet og give afslag på sine personlige meninger om ting af mindre betydning, for at han, med al broderlig venlighed, må samarbejde hjerteligt med andre institutionsledere nærved. Han vil ikke tøve med at tale tydeligt og fast når situationen kræver det; men alle hans ord og handlinger vil blandes med en så venlig belevenhed, sat det ligner Kristus, at han ikke bliver fornærmet. Indflydelsen for det gode er kraftig når det er en helliggjort aktiv kristen adelsmand der udøver den. Og når lederne på vore institutioner i nærområdet lærer at forene deres kræfter, og arbejde uselvisk og utrætteligt for at opbygge hinandens værk, er resultaterne for godt vidtrækkende.