Den unge befalingsmands ærinde hos Kristus var ikke et påskud. Han ønskede at være ligesom Kristus var. Han indså betydningen af at få det fremtidige evige liv. Han kendte ikke til den tjeneste som mennesker skylder Gud. Han var helt overbevist om at der var et lykkeligt sted der var forberedt alle der i dette liv adlyder Guds bud. Han indså at for få en plads i de lykkelige boliger, må han udvirke en fuldkommen karakter. Han anså sig som en ærlig aspirant for det han måtte gøre for at få evigt liv.