Snart påbød en engel mig at rejse mig, og synet som mødte mine øjne kan knapt nok beskrives. En gruppe blev præsenteret for mig, hvis hår og klæder blev sønderrevet, og hvis ansigter var det billede på fortvivlelse og rædsel. De kom tæt på mig og tog deres klæder og gned dem på mine. Jeg så at mine klæder, og så at de var tilstænkede med blod. Atter mærkede jeg det som en død, ved min ledsagende engels fødder. Jeg kunne ikke bede om undskyldning, og længes efter at komme bort fra et så helligt sted. Atter rejste englen mig op på mine fødder, og sagde: "Det er ikke din tur nu, men dette sceneri er kommet til dig så du ved hvordan din situation kan blive, hvis du ikke fortæller andre hvad Herren har åbenbaret dig. Men hvis du er tro til enden, skal du spise af livets træ, og drikke af livets vands flod. Du skal lide meget, men Guds nåde er dig nok." Da følte jeg mig villig til at gøre alt det Herren forlangte mig at gøre, så jeg kan få hans bifald, og ikke mærke hans frygtelige ansigtsmine.