Daniel besad ægte sagtmodighed og ydmyghed. Han var trofast, urokkelig og ædel. Han forsøgte at leve i fred med alle, medens han var ligeså ubøjelige som grantræet, når det gjaldt hans grundprincipper. I alt, som ikke stred imod hans troskab mod Gud, viste han agtelse og lydighed mod dem, som havde myndighed over ham; men han anså Guds fordringer for at være så høje og magtpåliggende, at han betragtede de jordiske regenters fordringer for at være underordnede. Han lod sig aldrig bøje fra pligtens vej ved at se på egennyttige fordele.