De højtidelige sandheder, som åbenbaredes ved dette syn om natten, gjorde et dybt indtryk på kongens sind, og i ydmyghed og ærefrygt faldt han ned og tilbad sigende: "Sandt er det, at eders Gud han er en Gud over guder og en herre over konger og hemmeligheders åbenbarer." Oplysning lige fra himlen strålende ned over kong Nebukadnezar, og for en liden tid lod han sig bevæge til at frygte Gud. Men nogle års timelig fremgang opfyldte han hjerte med hovmod, og han glemte, at han havde anerkendt den levende Gud. Han begyndte atter med fornyet iver og skinhellighed på sin afgudsdyrkelse.