De, som lærer folket at ringeagte Guds bud, faar ulydighed for at høste ulydighed. Lad den guddommelige lovs forbud blive aldeles tilsidesatte, saa vil ogsaa menneskelige love snart blive ringeagtede. Fordi Gud forbyder uærlighed, begjærlighed, løgn og bedrageri, er mennesket rede til at nedtrampe hans lov som en hindring for deres jordiske fremgang; men følgen af at straffe disse bud bliver noget ganske andet, end de venter. Dersom loven ikke gjaldt, hvorfor skulde da nogen frygte for at overtræde den? Saa vilde man ikke længere være vis paa at beholde sin ejendom. Menneskene vilde tilegne sig sine naboers ejendom med vold; og den stærkeste vilde blive den rigeste. Livet selv vilde ikke blive agtet. Ægteskabsløftet vilde ikke længere staa som et helligt værn for at beskytte hjemmet. Den, som havde magt dertil, vilde, naar han behagede, med vold bortføre sin næstes hustru. Det femte bud vilde blive tilsidesat saavelsom det fjerde. Børn vilde ikke vige tilbage fra at dræbe sine forældre, dersom de derved vilde tilfredsstille sine fordærvelige ønsker. Den civliserede verden vilde blive et samfund af røvere og snigmordere, og fred og lykke vilde vige bort fra jorden. |