Men blandt de, som modstod pavemagten anmasselse, stod valdenserne fremmest. Gjennem flere aarhundreder bevarede menighederne i Piemont sin uafængighed. Men tiden kom, da Rom fordrede underkastelse. Efter forgjæves at have kjæmpet mod dens tyranni, anerkjendte disse menigheders ledere med uvilje den magts herredømme, som hele verden syntes at bøje sig for. Et ikke ubetydeligt antal negtede dog at anerkjende pavens myndighed. De var fastbesluttede paa at bevare sin lydighed mod Gud og at fastholde troens renhed og enfoldighed. Der skete en spittelse. Nogle af dem,s om forofeterede, dog over Alperne og opløftede sandhedens banner i fremmede lande. Andre drog sig tilbage til mere skjulte dale blandt bjergene og fastholdt der sin frihed til at tilbede Gud. |