Med al lærdommens og veltalenhedens magt søgte Aleander at omsyrte sandheden. Anklage efter anklage blev udslynget mod Luther som en fiende af kirke og stat, de levende og døde, gejstligheden og lægfolket, regjeninger og private kristne. "Det er nok", sagde han, "i Luthers vildfarelser til at fordømme et hundrede tusende kjættere til baalet." TJlsidst forsøgte han at kaste foragt paa den reformerte troes tilhængere. "Hvad er disse Lutheranere? - En blandet hob af uforskammede sproglærere, fordærvede præster, løsagtige munke, uvidne justrister og lave adelsmænd tilligemed almuen, som de har forvendt og vildledt. Hvor overlegne er ikke katholikerne i antal, kundskab og magt. En enstemmig befaling fra denne ærede forsamling vil aabne øjnene paa de uforstandige, vise de uforsigtige de fare, stadfærste de vaklende og styrke de svaghjertede."