Fra Frankfurt videreførte vi vor rejse mod Hamborg, kom igennem et varieret landskab med små landsbyer, byer, bjerge, floder, skove og opdyrket land. Mange træk i landskabet er helt anderledes end Amerika. Landbrugslandet er ikke opdelt med hegn, og i stedet for vore vidt udbredte marker er meget af landet opdyrket i smalle striber, hver med en ny afgrøde. Om sommeren ser sletterne ud som om de er dækket med ordensbånd af næsten alle afskygninger af grønt og brunt, og giver en meget behagelig virkning. Der er nogle få spredte landbrugsbygninger. Fra det åbne land går vi pludselig midt ind i høje boligblokke, hvor folk er presset så tæt sammen, som i de mest folkerige byer. Husene er usædvanlig store, hver har mange familier. De vurderes til at være hundrede år, og er bygget meget solidt, sten eller muresten klisteret over på ydersiden. Skillemurene og gulvene er ofte af sten eller mursten, og der bruges tegl eller skiffer i stedet for tækkespån til at dække taget med. Der er en lille fare for at branden går fra den ene etage til den anden. |