Historiske skildringer af syvendedags adventisternes udlandsmissioner kapitel 2. 123.     Fra side 123 i den engelske udgave.tilbage

En måde at bringe sandheden på

Når klædespørgsmålet blev behandlet så klart, er der nogle som føler hele byrden over det at de burde føle en sjæl svævede mellem liv og død. Jeg var engang til et møde for denne ånd herskede. Det var den største interesse som jeg nogensinde har set. Fireoghalfjerds blev døbt før mødet sluttede. Efter at have talt til forsamlingen i offentlighed, arbejdede jeg for de unge i fortrolighed, talte og bad med dem idet de kom til mit telt. Mange blev stærkt velsignet; men der var en gruppe på stedet som ikke havde nogen byrde. Jeg kunne høre deres tomme tale, deres spøgende latter, medens pinefulde bønner blev sendt op for ikke-omvendte. Midt i interessegruppen kom nogle hen til mig og sagde at nogle blev prøvet, fordi søster White bar guld. For nogle tid siden havde jeg modtaget en gave med en lille åbent guldur. Det så meget gammelt ud, og ville sikkert ikke blive båret fordi det var smukt. Jeg bar det fordi det var godt til at holde tid. Men for at undgå at nogen kom til at snuble, solgte jeg uret, og jeg vil anbefale andre at gøre det samme. Dette er i harmoni med apostlen Paulus’ lære som siger: ”Derfor, hvis mad kan bringe min broder til fald, vil jeg aldrig i evighed spise kød, for at jeg ikke skal bringe min broder til fald.”

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.