Men da Jesus forkyndte: „I dag er det skriftord, som lød i jeres ører, gået i opfyldelse,“ kom de pludselig til igen at tænke på sig selv og på, hvem han var, som havde talt til dem. De, israelitter, Abrahams børn, var blevet fremstillet, som om de var i trældom. De var blevet talt til som fanger, der skulle udfries fra det ondes magt, — som om de var i mørke og trængte til sandhedens lys. Deres stolthed var blevet krænket og deres frygt vakt. Jesu ord tilkendegav, at hans gerning for dem skulle blive helt anderledes, end de ønskede det. Deres gerninger ville måske blive undersøgt alt for nøje. Til trods for deres nøjagtighed, når det gjaldt ydre ceremonier, veg de tilbage for at lade sig undersøge af dette klare, ransagende blik.