Gennem århundreder var skriften blevet oversat til det græske sprog, der dengang blev talt overalt i hele romerriget. Jøderne levede spredt alle steder, og deres forventning om Messias’ komme blev til en vis grad delt af hedningerne. Blandt dem, som jøderne gav navn af hedninger, fandtes der mænd, som havde en bedre forståelse af skriftens profetier, der omtalte Messias, end Israels lærere havde. Der fandtes nogle, der håbede på hans komme som en befrier fra synden. Filosoffer forsøgte at sætte sig ind i de hebraiske hemmeligheder, men jødernes fanatisme hindrede udbredelsen af lyset. Ivrige, som de var, efter at opretholde adskillelsen mellem dem selv og andre folkeslag, var de uvillige til at delagtiggøre andre i den viden, de stadig besad med hensyn til den symbolske gudstjeneste. Det var nødvendigt, at den rette fortolker kom. Han, som alle disse forbilleder symboliserede, måtte forklare deres betydning.