Jøderne var fra barndommen blevet belært om Messias’ gerning. De havde haft patriarkernes og profeternes inspirerede ord og offertjenestens symbolske belæring. Men de havde ignoreret lyset, og nu så de i Jesus ikke noget ønskværdigt. Men officeren, som var født inden for hedenskabet og opdraget til afgudsdyrkelse i kejsertidens Rom, oplært som soldat og tilsyneladende afskåret fra åndeligt liv på grund af sin uddannelse og sine omgivelser, og yderligere udelukket gennem jødernes fanatisme og sine egne landsmænds foragt for Israels folk — denne mand opfattede den sandhed, som Abrahams børn var blinde for. Han ventede ikke for at se, om jøderne selv ville tage imod ham, som hævdede at være Messias. „Da det sande lys, som oplyser ethvert menneske,“ havde skinnet på ham, havde han, skønt på afstand, skimtet Guds Søns herlighed.