Frelseren er tilfreds. Han har prøvet hendes tro på ham. Ved sin handlemåde over for hende har han vist, at hun, der af Israel er blevet betragtet som et udskud, ikke mere er en fremmed, men er medlem af Guds husstand. Som et barn har hun ret til at få del i Faderens gaver. Nu opfylder Kristus hendes bøn og afslutter sin belæring til disciplene. Han vender sig mod hende med et blik, der udtrykker medlidenhed og kærlighed og siger: „Kvinde, din tro er stor. Det skal ske dig, som du vil.“ Og fra det øjeblik var hendes datter helbredt. Dæmonen plagede hende ikke mere. Kvinden gik bort, vedkendte sig sin Frelser og var lykkelig over, at hendes bøn var blevet opfyldt.