På Forklarelsens bjerg var Moses vidne til Kristi sejr over synd og død. Han var et symbol på dem, der skal stige op fra graven ved de retfærdiges opstandelse. Elias, der var blevet optaget til Himmelen uden at have set døden, repræsenterede dem, der ville leve på jorden ved Kristi genkomst, og som „skal forvandles. For dette forgængelige skal iklædes uforgængelighed, og dette dødelige skal iklædes udødelighed.“ Jesus var iklædt Himmelens lys, sådan som han vil vise sig, for han „vil anden gang komme til syne, ikke for syndens skyld, men for at frelse.“ For han vil komme „i sin faders herlighed sammen med de hellige engle“ . Nu var Frelserens løfte til disciplene blevet opfyldt. På bjerget blev fremtidens herlighedsrige vist i lille format: Kristus som Kongen, Moses som repræsentant for de opstandne hellige og Elias for dem, som bortrykkes. |