Da farisæerne hørte Kristi svar, „undrede de sig og forlod ham og gik deres vej“. Han havde bebrejdet dem deres hykleri og deres magtmisbrug. Ved at gøre dette havde han forkyndt et vigtigt princip, der klart sætter grænserne for et menneskes pligt over for øvrigheden og dets pligt over for Gud. For mange var et omstridt spørgsmål blevet afgjort. Herefter fulgte de altid det rigtige princip. Og skønt mange gik utilfredse bort, indså de dog, at der var blevet klart redegjort for det grundlæggende princip vedrørende dette spørgsmål, og de undrede sig over Kristi fremsynede dømmekraft.