Jesu liv kapitel 81. 569.     Fra side 781 i den engelske udgave.tilbage

„Herren er opstået“

Præster og soldater var skrækslagne
Ved synet af englene og den herliggjorte Frelser var de romerske soldater faldet om og lå som døde. Da det himmelske følge var skjult for deres blik, rejste de sig op, og så hurtigt som deres rystende lemmer kunne bære dem, begav de sig til havens udgang. Vaklende som berusede mænd skyndte de sig til byen, hvor de fortalte dem, de mødte, den vidunderlige nyhed. De var på vej til Pilatus, men deres beretning var nået til de jødiske myndigheder, og ypperstepræsterne og rådsherrerne sendte bud om, at de først skulle komme til dem. Disse soldater frembød et underligt syn. Ligblege og rystende af skræk aflagde de vidnesbyrd om Kristi opstandelse. Soldaterne fortalte alt, nøjagtigt som de havde set det. De havde ikke haft tid til at tænke eller sige andet end sandheden. Med forfærdede stemmer sagde de: Det var Guds Søn, som blev korsfæstet. Vi har hørt en engel kalde ham Himmelens Majestæt og ærens Konge.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.