Kristus var steget op til Himmelen i menneskeskikkelse. Disciplene havde set skyen tage imod ham. Den samme Jesus, som havde vandret, talt og bedt sammen med dem; som havde brudt brødet sammen med dem; som havde været hos dem i deres både på søen, og som endnu den samme dag havde taget turen med dem op til toppen af Oliebjerget — denne samme Jesus havde nu forladt dem for at dele tronen med sin Far. Og englene havde forsikret dem, at han, som de havde set stige op til Himmelen, ville komme igen på samme måde, som han var steget op. „Han kommer med skyerne, og hvert øje skal se ham.“ „For Herren selv vil, når befalingen lyder, når ærkeenglen kalder og Guds basun gjalder, stige ned fra himlen, og de, der er døde i Kristus, skal opstå først.“ „Når Menneskesønnen kommer i sin herlighed og alle englene med ham, da skal han tage sæde på sin herligheds trone.“ |