Jesus gjorde alt for at lindre enhver form for lidelse, han så. Han havde kun få penge at give, men tit nægtede han sig selv føden for at kunne hjælpe dem, der så ud til at trænge mere end han selv. Hans brødre følte, at hans personlighed i høj grad modvirkede deres egen. Han var i besiddelse af en taktfølelse, som ingen af dem havde eller ønskede at have. Talte de hårde ord til fornedrede stakler, var det netop disse mennesker, Jesus opsøgte og talte opmuntrende til. Han gav gerne de nødlidende et bæger vand og overlod stilfærdigt sit eget måltid til dem. Mens han således lindrede deres nød, satte de hans barmhjertige gerninger i forbindelse med de sandheder, han lærte dem, og derfor fæstnede de sig i deres erindring.