Den lovkyndige vidste at han hverken havde holdt de første fire eller de sidste seks bud. Han var overbevist om Kristi ransagende ord, men i stedet for at bekende sin synd, prøvede han at undskylde den. Frem for at anerkende sandheden, dristede han sig til at vise hvor vanskeligt det er at opfylde budene. Derved håbede han at både afbøde for domfældelsen og forsvare sig for folks øjne. Frelserens ord viste at hans spørgsmål var nyttesløst, eftersom han stadig selv kunne svare på det. Alligevel stillede han et nyt spørgsmål, og sagde: ”Hvem er min næste?” |