Den gode sæd, kan ligge ubemærket hen for en tid i et koldt og verdsligt hjerte, der ikke tyder på, at det har slået rod; men efterfølgende, eftersom Guds Ånd puster på sjælen, spirer de skjulte frø, og bærer til sidst frugt til Guds ære. I vort livsarbejde ved vi ikke, om det ene eller andet skal have fremgang. Det er ikke et spørgsmål vi kan afgøre. Vi skal gøre vort arbejde, og overlade resultaterne til Gud. ”Så dit korn om morgenen, og lad ikke hånden hvile ved aftenstid.” Prædik 11,6. Guds store pagt erklærer at “Så længe jorden står, skal såtid og høsttid . . . ikke ophøre." 1 Mos 8,22. I tillid til dette løfte opdyrker bonden jorden og tilsår. Vi skal ikke have mindre tillid til åndeligt så-arbejde, og stole på Hans forvisning, ” sådan er mit ord, som udgår af min mund; det vender ikke virkningsløst tilbage til mig, men det gør min vilje og udfører mit ærinde.” Esajas 55,11. “Grædende går han ud, mens han bærer såsæden; med jubel vender han hjem, mens han bærer sine neg.” Sal 126,6. |