Læren i denne lignelse illustreres med Guds egen behandling af mennesker og engle. Satan er en bedrager. Når han syndede i himlen, så at endog de loyale engle ikke så hans karakter til fulde. Det er derfor Gud ikke straks udslettede Satan. Gjorde Han dette, ville hellige engle ikke kunne se Guds retfærdighed og kærlighed. Blev Guds godhed draget i tvivl, ville den være som ond sæd, der ville give syndens og veernes bitre frugt. Derfor blev det ondes ophavsmand sparet, der udvikler hans karakter til fulde. Gennem lange tider har Gud båret smerte ved at beskue det ondes gerninger, Han har givet Golgatas uendelige Gave, frem for at lade nogen bedrage ved den ondes forkerte fremstillinger; for rajgræsset kunne rives op uden fare for at rive det dyrebare korn op også. Og skal vi ikke være ligeså overbærende mod vore medmennesker, som himlens og jordens Herre er imod Satan?