Det vil aldrig falde i noget menneskes lod at udvikle kristelig karakter under mere ugunstige omgivelser end vor Frelser havde. Den kendsgerning, at han i tredive år levede på et sted, hvorfra mange anså det for et under, at noget godt kunne komme, er en irettesættelse for dem, som mener, at de er afhængige af held og lykke for at kunne leve et dydigt liv. Fristelse, fattigdom og modgang er netop de midler, som behøves for at udvikle hellighed og en fast karakter hos dem, som øves derved.