Den store strid kapitel 43. 499.     Fra side i den engelske udgave.tilbage

noter

Side 277. DEN PROFETISKE KRONOLOGI. - I et brev, adresseret til William Miller og offentliggjort i The Advent Herald, and Signs of the Times Reporter, Boston, 6. og 13. marts 1844, gjorde dr. George Bush, professor i hebraisk og orientalsk litteratur ved New York City Universitet, nogle betydningsfulde indrømmelser med hensyn til Millers beregning af de profetiske tidsperioder. Mr. Bush skrev: "Jeg mener heller ikke at man kan benægte over for Dem selv eller Deres venner, at De har viet megen tid og opmærksomhed på studiet af den profetiske kronologi og har arbejdet meget for at fastsatte begyndelses- og slutningsdatoerne til dens store perioder. Hvis disse tidsperioder virkelig er givet ved Helligånden i de profetiske bøger, er det utvivlsomt gjort i den hensigt, at de skulle studeres og sandsynligvis forstås til fulde til sidst, og et menneske bør ikke anklages for formastelse eller tåbelighed, fordi han i ærbødighed forsøger at gøre dette... Når De benytter en dag som det profetiske udtryk for et år, mener jeg, at De finder støtte i den sundeste exegese, ligesom Deres standpunkt underbygges af så ærværdige navne som Mede, Sir I. Newton, biskop Newton, Kirby, Scott, Keith og en hærskare af andre, som for længe siden i det væsentlige har draget samme konklusioner på dette punkt. De er alle sammen enige om, at de vigtigste perioder, som omtales af Daniel og Johannes, virkelig udløber omkring dette tidsafsnit af verdens historie, og det ville være at vise en mærkelig form for logik, hvis man anklagede Dem for at udbrede vranglære, fordi De praktisk talt hylder de samme synspunkter, som indtager en så fremtrædende plads i disse fremragende teologers iagtagelser." "De resultater, som De er kommet til inden for dette område af Deres undersøgelser, slår mig ikke så meget ud af kurs, at de berører nogen af de store spørgsmål, som angår sandheden eller pligten." "Så vidt jeg" forstår, ligger Deres fejltagelse et andet sted end i Deres kronologi. De har fuldstændig taget fejl af beskaffenheden af de begivenheder, som skal finde sted, når disse tidsperioder er udløbet. Det er først og fremmest heri, at Deres fejl som fortolker består." Se endvidere LeRoy E.. Froom: The Prophetic Faith of Our Fathers (Washington, D. C.: Revlew and Herald Publishing Association, 1950), vol. chs. 1 og 2.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.